Rygestop
Du kan få hjælp til rygestop på Glostrup Apotek. Vi har uddannede rygestoprådgivere og er altid klar til at give dig gode råd og vejledning til dit rygestop.
Desuden tilbyder vi to typer gratis rygestopforløb - et individuelt og et i grupper. Det er Glostrup Kommune, der tilbyder rygestopkurserne med Glostrup Apotek som samarbejdspartner. Rygestopkurserne Røgfrit liv afholdes på Glostrup Apotek. Ring til os, eller henvend dig i skranken, hvis du ønsker at blive tilmeldt et af kurserne. Du kan også finde datoerne for Glostrup Kommunes rygestopkurser Røgfrit liv, og tilmelde dig her: Rygestopkurser Glostrup Kommune
Gruppeforløbet består af 6 kursusgange, hvor I deler erfaringer med rygestoppet. Temaerne er motivation for et røgfrit liv, fysiske og psykiske fordele ved rygestop, afhængighed og vaner, håndtering af rygetrang og nikotinerstatning. Der starter 4-6 hold om året, og det foregår på Glostrup Apotek.
I det individuelle rygestopforløb mødes du 6 gange med en af vores rygestoprådgivere. Vi arbejder med de samme temaer som i gruppeforløbet, men i det individuelle forløb er møderne kortere og målrettet dit behov. Spørg os på apoteket om mulighederne for et individuelt forløb.
Rygestopkurserne laves i samarbejde med Glostrup Kommune og er et gratis tilbud til dig, der bor i kommunerne: Glostrup, Brøndby, Albertslund, Hvidovre, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Dragør.